PSYKOLOG FOR BØRN, UNGE OG FAMILIER
Børnevenlig klinik i Hovedgård med skoven i baghaven.
Hjælp dit barn med at overvinde angst
▸ Oplever du at dit barn stiller mange spørgsmål og ustandseligt skal beroliges?
▸ Har dit barn svært ved at klare nye situationer, blive afleveret i skolen eller sove ude?
▸ Har dit barn tvangspræget adfærd?
▸ Har dit barn lavt selvværd og præstationsangst eller er udpræget genert?
▸ Klager dit barn over ondt i hovedet eller i maven, svimmelhed, er trist eller har humørsvingninger?
Specialiseret psykologhjælp til børn og unge med angst
Jeg er psykolog med speciale i angstbehandling af børn og unge.
Jeg behandler også andet som mistrivsel, stress, depression, vrede, selvværdsproblemer, bekymrende skolefravær, selektiv mutisme og rådgiver om højtbegavelse. Læs mere her på siden.
Jeg tager både imod børn, unge og voksne.
Metakognitiv terapi for børn med angst
I et metakognitivt terapiforløb lærer dit barn at forstå de tankemønstre, der skaber og fastholder angst. Gennem konkrete teknikker får barnet redskaber til at tage kontrol over sine bekymringer og slippe behovet for at bekæmpe dem. Dit barn lærer at lade de angste tanker være – uden at lade sig styre af dem.
Højtbegavede børn, unge og voksne
Har du et barn, der stiller store spørgsmål, lærer hurtigt og ofte føler sig anderledes? Måske har du mistanke om, at dit barn er højtbegavet – og måske oplever du også, at det ikke altid føles som en gave. Jeg tager imod forældre til børn helt ned til børnehavealderen, børn og unge, samt voksne med højbegavelse.
Bekymrende skolefravær
Oplever du, at dit barn har så meget fravær, at det påvirker både faglig udvikling og trivsel – psykisk og socialt?
Fortæller dit barn om mavepine, kvalme, hovedpine eller vejrtrækningsbesvær om morgenen, men får det bedre, når det kan blive hjemme?
Har dit barn svært ved at forklare, hvorfor det er svært at komme af sted – vil egentlig gerne, men kan ikke?
KONTAKT MIG
Udfyld formularen herunder, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
Autoriseret psykolog, cand. psych. Dorthe Thomsen
Telefon: 24 21 21 73
Mail: psykolog@dorthethomsen.dk
CVR: 35 08 64 63
Dorthe Thomsens Psykologpraksis er reklamebeskyttet.
Adresse
Espevej 11, Kattrup, 8732 Hovedgård, Horsens kommune.
Hovedgård ligger mellem Skanderborg og Horsens. Tæt på Aarhus og Vejle.
