Vrede

Vrede hos børn

Vrede er en normal følelse og kan være en sund følelse. Fx i tilfælde hvor nogen overskrider vores grænser.

Men når vrede hos børn sker for ofte og for meget, og kommer til udtryk ved selv små ting, kan den være uhensigtsmæssig.

Børn kan have brug for hjælp til at lære at regulere deres følelser og dermed bedre kunne håndtere deres vrede. Både for deres egen skyld og for de mennesker der er omkring dem, i skolen, i daginstitutioner, blandt legekammerater og i familien.

Som forældre kan man føle sig magtesløs når alt det man prøver, ikke virker. Og måske går man på listefødder for at undgå barnets vredesudbrud. Eller man kan miste tålmodigheden og selv reagere tilbage med vrede.

Jeg kan hjælpe

Et forløb hos mig, kan hjælpe jer til at få en mere rolig hverdag.

Først skal vi sammen finde ud af, hvorfor dit barn regerer med vrede. Hvad der ligger bag denne adfærd. Om dit barn føler sig uretfærdigt behandlet, misforstået, presset, er bange eller utryg ved noget.

Det er vigtigt, at barnet ikke føler sig forkert, og at det bliver mødt med forståelse og anerkendelse.

 

 

Redskaber til dig og dit barn

 

I et forløb vil dit barn lære om sine tanker, følelser og handlingsmønstre. Og det vil lære hvordan det kan håndtere sin vrede på en mere hensigtsmæssig måde. Til glæde for sig selv og andre. Dit barn vil få redskaber til at kunne ændre sin adfærd.

Du får som forældre redskaber til at håndtere dit barns vrede samt anvisninger på, hvordan du kan kommunikere med dit barn i konfliktfyldte situationer.

 

Du kan gøre noget

 

 Læs om Samtaler med børn, unge og deres forældre, klik her.

Læs om Forældrerådgivning, klik her.

Læs om Selvværdsproblemer, klik her.