ACT

ACT står for Acceptance Commitment Therapy

Acceptance = Accept

‘Acceptance’ handler om at acceptere, at tanker, følelser og fysiske fornemmelser kommer og går hele tiden – uden at det er noget, vi selv styrer. Nogle gange er de behagelige, andre gange ubehagelige … og af og til er de helt neutrale.

 

Commitment = Engagement

Ordet commitment i Acceptance and Commitment Therapy kan oversættes til ‘engagement’ eller ’forpligtelse’. Kort fortalt så handler det om, hvad der skal have lov til at styre dit liv. Skal det være ubehagelige følelser som stress, angst eller depression – eller dét, der inderst inde er vigtigt for dig? Altså dine værdier.

Sådan anvender jeg ACT til børn


ACT er en metode som er rigtig god til børn og unge med udfordringer som bekymringer, angst og selvværdsproblemer. Typisk starter et samtaleforløb med at lære hvordan hjernen er skruet sammen, og hvordan Amygdala kan være i alarmberedskab, når vi bekymrer os for meget. Eksternalisering af angsten er også et vigtigt element. Børn lærer at tale til angsten: Er det nu dig igen din drilletanke, der stjæler gode oplevelser fra mig. Dig gider jeg ikke lytte til. Og de lærer at de ER ikke en tanke, men HAR en tanke – lige nu. Lige nu har jeg tanken, at de andre ikke kan lide mig. Det er nemlig ikke ensbetydende med at tanken er rigtig. Samtalerne indeholder også små øvelser som skal hjælpe barnet til at forstå en tanke, som det, den er, nemlig en tanke, og ikke nødvendigvis sand. Børn lærer også at tanker, følelser og kropsfornemmelser er helt normale, og de kommer og går og varer ikke ved.

ACT er en terapi-metode, der lærer dig mindst 3 ting:

  • For det første lærer du at forholde dig til dine ubehagelige følelser på en ny måde – nemlig med accept….i stedet for at kæmpe med eller flygte fra dem.
  • For det andet hjælper ACT dig med at finde frem til det det, der inderst inde er vigtigt for dig. Nemlig dine værdier.
  • Og for det tredje kommer du lige så stille i gang med at leve et liv styret af dine værdier – i stedet for af følelser som stress, angst eller depression. Altså ikke uden ubehaget, men med ubehaget som følgesvend … bare uden at den får lov til at styre dig og bestemme, hvordan du skal leve dit liv.
.

Læs om angst hos børn