kognitiv terapi
Hvad er kognitiv terapi?
Kognitiv terapi handler om sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og handling.
Kognition betyder erkendelse/tænkning og inddrager tænkning af enhver art som forestillingsbilleder, fantasier og erindringer. Ved kognitiv terapi lægges der vægt på tænkningens og adfærdens betydning for følelseslivet og generelt for udviklingen af psykiske problemer og symptomer. Terapien retter sig primært mod handlemønstre og symptomer. Kognitiv terapi og også adfærdsterapi er meget udbredt i dag. Dels fordi denne terapiform er handling orienteret, og dels fordi den kan skabe hurtige resultater.
Hvordan anvender jeg kognitiv terapi?
Jeg anvender metoden til at kortlægge den enkeltes måde at se sig selv på og handle på. Og til at skabe forandring. Har vi uhensigtsmæssige tankemønstre som forhindrer os i at leve optimalt? Har vi automatisk en forventning om at alting vil gå galt? Hvordan ser vi os selv? Hvordan tror vi at andre ser på os? Hvorfor tror vi at andre er dygtigere og bedre end os? Jeg anvender ofte små øvelser og hjemmeopgaver, som går ud på, at den enkelte skal lære nye måder at se sig selv på og handle på.
Kognitiv terapi for børn og unge
Ved kognitiv terapi for børn og unge arbejder vi med sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og handling. Barnet lærer at skelne mellem katastrofe tanker og realistiske tanker. Det lærer endvidere nogle mere hensigtsmæssige problemløsningsstrategier til at takle fx angst, end at flygte fra den. Ved større børn kan vi komme ind på, hvordan usunde leveregler kan erstattes med mere sunde leveregler. Levereglen: “Jeg skal altid være perfekt”, kan erstattes med den mere sunde leveregel: “Jeg kan kun gøre mit bedste, og ingen kan eller skal være perfekt.”
KAT til børn og unge børn og unge, er baseret på kognitiv adfærdsterapi.