Skole fravær

Har dit barn fravær fra skolen i sådan en grad, at det går ud over dets faglige niveau og/eller dets psykiske trivsel?

Klager dit barn over symptomer som mavepine, kvalme, hovedpine eller vejrtrækningsbesvær, men får det bedre, så snart det får lov til at blive hjemme fra skolen?

Skolefravær kan komme til udtryk på flere måder: 

  • Angst for at række fingeren op, blive hørt, præstere og føle sig ringeagtet i forhold til klassekammeraterne
  • Angst for at blive bedømt, evalueret og føle sig forkert
  • Angst for at være sammen med andre, føle sig udenfor og blive mobbet
  • Angst for at være væk fra forældre og at der vil ske forældre noget mens det er i skole
  • Angst for at få det dårligt, blive ked af det eller bange
  • Angst for et bestemt fag som fx gymnastik, hvis barnet ikke kan lide at klæde om og bade sammen med andre, eller dansk, hvis barnet har svært ved at læse og stave

Barnets mistrivsel skyldes ofte en kombination af årsager i barnet, i skolen og i hjemmet. Årsager i barnet kan fx være en følelsesmæssig sårbarhed, årsager i skolen kan være mobning eller meget uro i klassen og årsager i hjemmet kan være belastninger som sygdom, arbejdsløshed eller skilsmisse.

Jeg tilbyder et forløb, som tager udgangspunkt i Cool Kids, med fokus på angst for at gå i skole. Forløbet indledes med at vi sammen finder ud af, hvad der helt konkret gør, at dit barn ikke har det godt med at være i skolen.