Ordet hypnoterapi er en sammensmeltning af hypno(søvn) og terapi. Hypnoterapi er med andre ord terapi brugt i en ramme af afslappethed. For at kunne bevæge sig ned i en tilstand af afspænding og afslappethed, benytter hypnoterapeuten eller hypnotisøren sig af hypnose. Hypnose er både en teknik og en tilstand. Tilstanden ligner den man er man er i når man falder i staver eller er opslugt af en god bog.

Visualisering betyder synliggørelse. Men ordet forestilling er nok mere dækkende.

Jeg anvender elementer fra hypnoterapi og visualisering som supplement til det talte ord. Tale og ord er ikke altid nok til at skabe forandring. Bruger vi vores forestillingsevne og kan vi fremkalde positive billeder i vores hoved, vil ordene få en større betydning. Det kan være let for os at skabe katastrofe billeder i vores hoved, men ved anvendelse af hypnoterapi og visualisering kan vi ændre disse billeder til at være mere positive.