Det at være en del af en familie er grundlæggende en rar og tryg ting. Både den nærmeste familie bestående af forældre og børn, og den øvrige familie med søskende, bedsteforældre, kusiner, onkler m.m. Men fordi familiemedlemmer er så tæt bundet sammen og der er mange følelser involveret i relationerne, kan der opstå ubalance. Forældre kan være uenige i børneopdragelsen, et barn kan have det fysisk eller psykisk dårligt, der kan være alvorlig sygdom i familien, måske er vi blevet uvenner med et familiemedlem, vi føler måske at andre i familien blander sig i vores liv og vil bestemme, vi har svært ved at løsrive os fra vores forældre eller give slip på vores børn når de bliver store. Vi kan opleve forskellige uoverensstemmelser i familien, som kan låse os fast i uhensigtsmæssige mønstre.

Jeg kan hjælpe dig og din familie til at finde et fælles fundament at være sammen på. Til at skelne mellem hvad der er Jeres enkeltes ansvar og hvad der ikke er, og hvordan I kan leve sammen uden at konflikter tager overhånd. Både i den nære familie og i familien i øvrigt. Udover at have erfaring med familiesamtaler har jeg arbejdet som familievejleder på et
opholdssted for familier, hvor børnenes trivsel og udvikling er truet.

Vil du vide mere om hvordan jeg kan hjælpe Jer med familielivet, ring eller skriv til mig!